Det er mig, der er Iben Christiane, som følges af Hansen, og hvis du er på siden her, kender vi sikkert hinanden fra Twitter eller Instagram, hvor jeg ærligt skriver om godt og skidt i mit liv. Jeg er syg…
Min veninde er taget på ferie i to uger og har ladet mig være alene hjemme med hendes katte i mellemtiden. Jeg har fri adgang til køleskab, terrasse med madras den gode spiseplads i solen, og jeg har en plads…
Nogle gange ender en bog med at være god eller dårlig, fordi man læser den på et godt eller dårligt tidspunkt, og man kan ikke altid vide, hvordan det hænger sammen. For mange år siden prøvede jeg at læse Syv…
Jeg er på Odden Færgehavn, og det føles, om om det er midt om natten. Men det er bare vinteren, der får en søndag eftermiddag til at virke sådan. Udenfor er der begsort, og vinduerne er dekoreret med utallige diamanter,…
Bent stod midt på den brede strand. Han havde vindjakke på, og den blafrede omkring ham ligesom det sølvfarvede hår. Han havde hænderne i baglommerne på de slidte cowboybukser, og skosnuderne var gledet lidt ind i tangen foran ham. Han…
Nogle dage bliver det aldrig rigtig lyst, og i dag var en af dem. Faktisk havde hele ugen været med den slags dage, tænkte Karina. Hun gik over parkeringspladsen og stod et øjeblik stille foran de automatiske døre, som gled…
Erik blev vækket, da det spæde morgenlys ramte hans øjenlåg. Han lå på ryggen i sin seng og havde dynen trukket op til hagen. Det var dejligt varmt. Han flyttede sine hænder op på maven og mærkede, hvordan hans overkrop…
Der gik en mand i parken. Det var skumring, og mørket bredte sig mellem træerne, der stod med planlagt uregelmæssighed på græsset, hvor de undlod at hælde ned mod den lille dam. Det var en gammel mand, som gik let…
Mads stod i baren i Fælleshusets café og så ud på folk. Det var ham, der havde kontakten til huset, så det var naturligt nok, det også var ham, der tog tjansen med at holde styr på pengekasse og drikkevarer,…
De små højtalere fyldte rummet med bløde toner fra et fremmed strengeinstrument, der spillede roen frem. Eftermiddagens sidste sol nåede lige hen over genboens tag. Den badede lokalet i guld, og lyset fik de lilla måtter til at ligne himlen…
Simon kastede ud igen, og endnu en gang kom line og krog let og frit tilbage til ham. Han kunne ikke huske, han nogensinde havde stået så længe for så lidt. Han vidste ikke, hvad han ellers skulle. Han stod…