12. februarfiktion 2021

Mads stod i baren i Fælleshusets café og så ud på folk. Det var ham, der havde kontakten til huset, så det var naturligt nok, det også var ham, der tog tjansen med at holde styr på pengekasse og drikkevarer, men han kunne også godt bare lide at stå i baren.

I aften skulle der være koncert med Ulvene, og deres guitarist havde udgivet en bog fuld af røverhistorier og billedcollager fra deres femten år som ukendt, men meget aktivt punkband. På væggene hang der plakater med nogle af collagerne, og før og efter musikken ville guitaristen læse nogle af historierne op for publikum.

Der var rigtig mange mennesker, og det skulle nok blive en god aften. Der ville endda være en lille fortjeneste til fælleshuset. Det brugte de aldrig, men Mads kunne lide foreningens leder og lagde altid en god andel i kagekassen.

Han løftede fraværende blikket og nikkede til en kvinde, der snakkede med bandets forsanger og smilede sidelæns til ham. Hun bad om en øl, uden at sangeren lod sig afbryde i en fortælling, der krævede sving med armene og store udbrud. Kvinden gav Mads en 20’er og et bredt smil helt op i øjnene, før hun vendte sig og fokuserede på sangerens gode historie. 

Mads havde set hende til andre fester og koncerter, og han vidste godt, der var et overlap af hendes vennekreds med hans, men han kendte ikke helt forbindelsen. Hun kom også fra København, og han vidste ikke, hvor hun passede ind. Men hun passede helt klart ind. Han kunne høre hende grine over musikken, og det var den slags latter, der løber hurtigt mellem mennesker, så han grinede også selv, mens han blandede rom med cola til en tvært udseende ung mand med tyndt hår og urolige mundbevægelser. 

Guitaristen stillede sig op på den lille forhøjning, som man med lidt god vilje kunne kalde en scene, og som var grunden til, at Ulvene kom og spillede i netop fælleshuset. Folk dæmpede sig og så forventningsfuldt på manden, som stod med en bog og en mikrofon i stedet for sin guitar. Mads sørgede for ikke at klinke med ølflasker og isterninger i glas, imens der blev læst op. Han havde været her til lydprøven og genkendte historien, og han blev glad for at høre, at folk grinede og så vantro ud på de rigtige steder. Alle klappede ad sidste punchline, guitaristen bukkede og sagde, at han lige skulle fugte halsen, og så var der ellers musik om ret kort tid. “I kan lige nå en tur i baren,” tilføjede han, før spotlightet slukkede.

Det første ansigt, Mads så i vrimlen, var kvinden, som kom tilbage. Hun havde taget jakken af og stod i en rød kjole og så på ham med de bare arme liggende på disken. Hun spurgte, om han havde andre øl. Mads kneb øjnene en anelse sammen, før han begyndte at forklare, hvad de havde. Det var jo ikke det vilde udvalg, men der var da lidt, og han vidste noget om det, så han spurgte, hvad hun kunne lide, og hvad hun ikke var til. Til sidst sagde han, at han mente, hun nok ville blive gladest for en almindelig Classic.

Hun lo og sagde til ham, at hun altid faldt tilbage på en Classic, fordi der ikke er så meget pis med den. Den smager altid godt. Det var heldigt nok, tænkte Mads, for han havde ikke rigtig hørt efter, da hun svarede på hans spørgsmål. Han havde bare set på hendes læber og hendes øjne, da hun med mange ord og iltre hænder forklarede, hvad hun foretrak.

Hendes hår var sat op, men det var lidt for kort, så noget af det var gledet løs og samlede sig i lokker ned langs hendes kindben. De dansede, hver gang hun talte, og det samme gjorde hendes blik. Øjnene var grønne, og der var noget i dem, han ikke kunne finde ord for. Måske var det bobler, tænkte han, da hun takkede for øllen og sagde skål.

Efter otte raske punknumre læste guitaristen op igen, og kvinden havde været forbi efter flere øl. Mads havde set hendes kinder gå fra at være røde med glimmer fra sminken til at være røde af begejstring og alkohol. Hun lignede en fisk i vandet midt i det bølgende publikum, som både var stolte familiemedlemmer, folk med hanekam og nitter, dem i pæne skjorter og stive flipper og alle dem, man ser når som helst i Netto. Hun snakkede med de fleste, og der var smil og latter omkring hende hele tiden.

Forsangeren kom op og spurgte, hvor længe de egentlig havde lov at bruge lokalet i dag, og Mads forsikrede ham om, at de havde bevilling til klokken 3, så der var ikke umiddelbart grund til panik. Forsangeren åbnede munden, og Mads løftede hænderne og sagde, at der skam også var øl nok. Han fik en blød knytnæve på skulderen og forsangeren kaldte ham en guttermand, så Mads klukkede.

Kvinden kom over til dem for at snakke med forsangeren, og Mads kunne ikke høre, hvad de sagde, men han kunne mærke, at hun lænede sig småfortroligt ind mod den anden mand, imens han selv hældte Faxe Kondi i et glas fyldt med isterninger og Southern Comfort, som han rakte over disken.

Forsangeren fortrak til scenen, hvor han rakte begge arme i vejret og tømte en skål med is ned over sig selv og på samme tid gispede og råbte et løfte om god tråd til alle. Kvinden blev stående for enden af baren, og næste øl tog hun selv fra køleskabet, efter at have set spørgende på Mads og givet ham Dankortet. Det måtte hun da gerne, smilede han, og hun så ikke ud til at gide være på den anden side af disken mere, så han stillede sig lidt tættere på.

Han kunne dufte hendes hår, eller måske var det parfumen, det var i hvert fald stærkt og ramte ham et sted indeni. Kvinden lænede sig lidt ind mod ham, og Mads vidste ikke, om han skulle lægge armen om hende. Han var ikke helt sikker på, hvad hun ville, og det gik op for ham, at han aldrig havde set hende være alene til de her ting før. Han nåede ikke at tænke længere, før der kom nogen, som gerne ville have øl.

“Lad mig,” sagde hun og fandt øl frem og tog imod kontanter og lagde dem i kassen. Undervejs tjekkede hun lige prisen med et blik på Mads, og hun lignede en, der altid havde arbejdet i bar. Hun snakkede med kunderne, fortalte dem om de forskellige slags øl, som Mads tidligere havde forklaret hende om, og han satte sig på barstolen i hjørnet og så smilende på. Der kom flere kunder, og han tilbød hjælp, men hun havde tjek nok på det, så han blev siddende med sin egen øl i hånden.

Det sidste riff randt ud, og der blev i stedet sat musik på anlægget, og det fyldte ikke helt så meget. Mads rykkede barstolen tættere på hende, og efterhånden som caféen blev tømt for folk, blev der også længere mellem dem, der skulle have øl. Hun stillede sig op ad ham, og lidt efter strakte hun benene og løftede røven op, så hun kunne sidde på skødet af ham.

Det var dejligt at have hende tæt på. Lyset var dæmpet, og den tætte luft under det lave loft føltes tryg, nu hvor der kun var bandet og et par håndfulde af de faste natugler tilbage i lokalet. Han kunne mærke hendes kropsvarme mod sine lår og sin overkrop og vidste vel efterhånden godt, hvad hun ville og lod en hånd glide rundt om hende og lægge sig på hendes hofte.

Et par trætte gutter hang i baren, de småsnakkede, og festen var nået dertil, hvor de bare selv tog øl og lagde pengene på disken, og det føltes lidt som en fest hjemme i Mads’ stue. Der var latter og gode historier, og så dukkede fotografen op i gadedøren. Han havde været med til koncerter før, og Mads kendte ham ikke rigtigt, men vidste godt, at fotografen var sådan et menneske, der ikke går rundt og har bobler i øjnene. Det behøver man ikke, når man har en sjæl, der svæver ind i andre, og et ansigt, som Gud er ked af ikke at have opfundet.

Mads mærkede straks tyngden flytte sig i kvindekroppen, og hun stod foran baren, længe før den smukke mand havde taget et skridt ind i rummet. Mads tænkte tavst, at den åbne dør bag fotografen slap al luften ud.