28. februar

Uret viste, at hun havde mistet fire timer og 50 minutter. Hun kunne huske, hun lukkede hoveddøren og tog nøglerne i lommen, men nu var hun hjemme. Den ene sko var væk, og tørklædet lå i lommen. Der var mudder på knæene, og spejlet viste tynde kviste i hendes hår. På kinden var der et rødt mærke med fire lange spidser, knoerne på venstre hånd var hævede. Det var lige som sidst. Dagen efter var slagsmålet i avisen.