7. februarfiktion 2021
Den grå morgen begyndte at sive ind ad vinduerne, der hvor gardinerne ikke sluttede helt tæt til rammen eller hinanden. Så soveværelset med køjesengen var hurtigt så lyst, at Anne kunne se rundt i rummet. Hun var ankommet i mørket…
6. februarfiktion 2021
Solen havde stået allerøverst på himlen nærmest hele dagen, og selvom den stadig var lidt bleg i det, var den fuld af varme til alle, der tog sig tiden. Alligevel var skyggerne jo begyndt at blive længere nu. Luften var…
5. februarfiktion 2021
Markus drømte ind imellem om, at vinden kom ind ad det åbne vindue i soveværelset og natten igennem trak sandet ind over ham. Tænk at vågne en dag uden alle de kendetegn, som viser andre, hvem man er. Bare være…
4. februarfiktion 2021
Skoven er så skarp i sit nye grønne, at det næsten er svært at se på den uden at få tårer i øjnene. Små vinger fylder kronerne og skarpe næb taler sammen og skænder på hinanden og finder bløde ting…
3. februarfiktion 2021
Svend stod i soveværelset og så på det store spejl. Morgenens blege lys gjorde rummet gråt og alle konturer flød ligesom lidt ud. Han så op og ned ad sin krop og strøg sig selv over den varme, stramme hud…
2. februarfiktion 2021
Første aften havde der været show ude i restaurantens gård, og Peter havde især været fascineret af de dansende herrer med armene om hinandens skuldre. Hvis man da bare, tænkte han, men gøs ved tanken om, hvad dem derhjemme ville…
1. februarfiktion 2021
John var hendes læge og havde været det i alt for kort tid. Nu gik han og slog hendes græs. Han så ned på de lånte kondisko, som blev mørkere for hver bane på plænen, og undrede sig over, hvordan…
Februarfiktion
Engang var jeg med i en gruppe på Facebook, hvor vi skrev fiktion hver dag i en hel måned. Det var så den korteste måned på året, men dog var det i et skudår, så det blev til 29 dage…
29. februar
Han så fotoalbummet igennem for anden gang. Der var så meget fra dengang; landskaber, strande, blå himmel med lammetotter, og alle dem af de to sammen foran monumenter og statuer og flot udsigt fra rundt omkring i verden. Møjsommeligt fjernede…
28. februar
Uret viste, at hun havde mistet fire timer og 50 minutter. Hun kunne huske, hun lukkede hoveddøren og tog nøglerne i lommen, men nu var hun hjemme. Den ene sko var væk, og tørklædet lå i lommen. Der var mudder…