Kontrakt – og hvad så?

Som skrevet i sidste uge, tog jeg til Aarhus og mødtes med min vejleder. Vi underskrev Kontrakten og satte os til at tale om selve opgaven. Endnu en gang spurgte han, om jeg ikke ville bruge en retorisk tilgang til emnet Twitter.

Og jo, det vil jeg faktisk rigtig gerne. Længe før jeg havde retorik som supplering på min bachelor, har jeg elsket faget, og jeg vil virkelig gerne arbejde med retorik!

Men jeg har haft svært ved at indtænke den i en opgave som denne; det ligger mig åbenbart nærmere at tænke handelshøjskole-, profit- og resultatorienteret på brugen af Twitter. På trods af at jeg faktisk synes, det retoriske aspekt af Twitter som kommunikationsplatform eller medie er spændende og ret vidtrækkende.

Vejleder og jeg talte frem og tilbage, og jeg lovede at tænke en ekstra gang over retorikken, fordi det også vil give et mere spændende speciale, da retorisk analyse af Twitter er ganske nyt, da jeg er mere på hjemmebane i stoffet end i handelshøjskoleprofitstof, og da retorik er noget af det bedste i verden!

Det vil altså være ganske rart for både mig, for vejlederen og måske endda også for en fremtidig arbejdsgiver, der gerne vil have mig til at styre sin Twitteraction.

Og nu sidder jeg så her. Jeg har bestemt mig for at lade retorikken være omdrejningspunktet, men hvordan kommer jeg videre?

Jeg har en masse noter skrevet på forskellige blokke og papirer, og for at få orden på dem, er jeg begyndt at skrive dem ind i en stor scrapbog (med Peter Plys på forsiden?!), som jeg i  mere end ti år har haft liggende, ventende på My Original Idea, som åbenbart er noget længe om at indfinde sig, og nu er scrapbogen endelig blevet inddraget til specialenoter. Det kan måske også vise sig at frembringe en Original Idea.

Men overblikket udebliver, synes jeg. Jeg mangler stadig det spørgsmål, som får tiøren til at falde, åbner hele specialet og får mig i gang. Jeg har bestilt nogle bøger på nettet, jeg har fået hjælpende mail om at bygge specialet op efter Toulmins argumentationsmodel fra utroligt hjælpsomme og meget, meget kloge @koefoed, og jeg er gået i gang med at læse Hoff-Clausens “Online Ethos”, som er rigtig spændende og interessant, idet den sætter spørgsmålstegn ved de traditionelle afsender-, modtager- og etosbegreber i retorik, når retorikken bliver online.

Stadigvæk sidder jeg med tusind løse spørgsmål, som flagrer rundt og danser i mine tankers stille vinde. Hvem er retor, er det Gyldendal eller deres ansatte Jesper, er det Vestager selv eller en kommunikationsmedarbejder? Hvordan er de forskellige tweeps’ strategi set i forhold til deres faktiske indsats? Hvilken betydning har det for etos, at man kun har 140 tegn til rådighed? Hvilken betydning har etos for modtagelsen af tweets? Hvilken betydning har det, at mediet er åbent, og at tweets kan læses af alle? Hvilken betydning har det, at tweets bliver en del af en evigt foranderlig strøm? Betyder den evigt foranderlige strøm, at tweets er forgængelige, at exigence ændrer sig fra øjeblik til øjeblik, at aptum ændres hele tiden? Og hvad betyder det for hele den retoriske situation og selve kommunikationen, at Twitter indeholder – og måske opfordrer til? – interaktivitet og dialog? Og så videre. Og så videre. Og så et par stykker mere.

Den eneste lillebitte form for plan, jeg endnu har, er, at jeg vil fokusere på medieteori omkring nye medier, fordi de nye og dynamiske (og sociale) medier er så markant anderledes fra de gamle, statiske medier. Til det har jeg, i første omgang, sikret mig Martin Listers “New Media”.

Udover medieteori bliver det ‘noget med’ (uh, så konkret!) online retorik, støttet af førnævnte “Online Ethos” samt “Rhetoric Online” af Warnick, der er et big shot på denne her scene.

Og så følger en gennemgang af cases, der skabes med hjælp af Kvales “Interview – introduktion til et håndværk”, som alle åbenbart kender og elsker. Så det vil jeg også! Mine cases skal således underbygge det, jeg kommer frem til i min teoretiske gennemgang, men som du nok kan se, er det stadig meget, meget løst sat op.

Og før jeg har et konkret spørgsmål eller undersøgelsesområde, jeg vil skrive om, er det nok svært umuligt at komme videre. Kom gerne med indspark! Og ellers kan du nok finde mig i note-post-it-scrapbogs-helvede indtil jeg dukker op med noget mere konkret her!

Sådan ser manglende overblik ud