Problemformulering

Jeg har nu i flere dage arbejdet med min foreløbige problemformulering. Formuleringen er rygraden for hele opgaven, det er dén, det hele omhandler. Selve dét, jeg vil skrive om og behandle i specialet. Og jeg vil gerne dele den med dig, kære læser, og jeg ser hellere end gerne, at du giver dit besyv med i kommentarfeltet! Jo flere øjne på materialet, jo flere synsvinkler og jo flere muligheder for at skære sløjheder fra og udvælge guldet!

Formuleringen er svær at finde! Det skal helst være noget nyt, vejlederen gider ikke læse det samme, han har læst hundrede gange før, og jeg gider faktisk heller ikke bare skrive og lære det samme, som hundrede andre allerede har gjort. Samtidig skal det være relevant og have noget med mine faglige kompetencer at gøre, du ved, analysen og refleksionen underbygget med teori og i dette tilfælde empiri. Og det skal have en eller anden form for værdi for erhvervslivet, fordi jeg gerne vil have et job bagefter!

Der er altså meget, der skal rammes.

Indtil videre føler jeg mig lidt u-original. Jeg har fundet på noget, men jeg er ikke sikker på, det er helt godt. Det behøver sådan set ikke være guldkorn allerede, for den problemformulering, jeg angiver i specialekontrakten er foreløbig, og den endelige titel for opgaven indgives først en måned før aflevering af specialet. Men jeg vil gerne være forholdsvis klar i mælet, så jeg har noget meget konkret at arbejde med, fordi jeg har en lille tendens til at lade mig distrahere og sidetracke, og det vil jeg jo, trods alt, helst prøve at undgå.

Min foreløbige problemformulering ser derfor sådan ud:

“…en undersøgelse af Twitters iboende kommunikative muligheder, når det anvendes som kommunikationsplatform og -medie til at skabe opmærksomhed omkring en given virksomhed/institution, samt betydningen af og mulighederne for videre udnyttelse af denne opmærksomhed.”

Jeg er i udgangspunktet meget godt tilfreds. Jeg overvejer dog, om der skal tilføjes et “og begrænsninger” i forbindelse med mulighederne, og jeg overvejer, om det alligevel er lidt for bredt; og jeg overvejer, om det overhovedet er relevant for mine kommunikationsfaglige kompetencer; og jeg overvejer, om det er særligt nyt eller værdifuldt for verden og erhvervsliv.

Men alt det må jeg vende med vejlederen. Og ham ser jeg i morgen. For i morgen skal jeg nemlig til Aarhus og underskrive min specialekontrakt!

 

 

7 thoughts on “Problemformulering

  1. Mette

    Held og lykke med kontrakten – det bliver godt! Du skal ikke bekymre dig, det er en prof problemformulering. Indholdet skal nok komme til at leve op til dine forventninger. Det er jo dig, der bestemmer!

    Reply
    1. ICH Post author

      Tak, smukke! Det skal nok arte sig, men som jeg skriver, er jeg bare nødt til at være jævnt hen striks for at holde mig inden for en relativt bred-stram ramme :-D Men ja da! Det blir fab.

      Reply
  2. ryge

    En lille ting at tænke på. Problemformuleringen må gerne have karakter af et spørgsmål, som konklusionen skal svare på – ellers er der en risiko for at man kommer til at skrive emneorienteret, frem for problemorienteret. Nu ved jeg ikke synderligt meget om dit studie, men jeg formaster mig alligevel til at komme med et par eksempler på det jeg mener:

    “Har Gyldendal’s brug af Twitter en målbar påvirkning af deres omsætning?”

    “Hvilke virkemidler har gennemslagskraft på sociale medier? (Og hvilke giver bagslag?)” (http://www.inc.com/hollis-thomases/mcdonalds-mcdstories-twitter-mess.html)

    Reply
    1. ICH Post author

      Tak for det.
      “Målbar påvirkning af omsætning” er den slags, jeg arbejder på at undgå. Det bliver meget handelshøjskole-agtigt og ren markedsføring/profit, hvilket ikke er mig. Faget er humaniora, så jeg er glad for det andet spørgsmål og link! Det er mere up my alley.
      Lige nu arbejder jeg med spørgsmålet “Kan Twitter-tilstedeværelse overhovedet bruges til noget?”, hvilket osse er for meget business i virkeligheden, men jeg snakker med vejleder om det, for jeg skal jo finde et spørgsmål med fokus på sprog, kommunikatin eller retorik…men det er lidt svært. Vi ser, hvad vejleder siger i morgen!

      Reply
      1. ryge

        Så kunne det måske være noget i stil med om Gyldendal påvirker folks læsevaner, øger befolkningens bevidsthed om bøger? (Men hvem følger Gyldendal, dem som læser i forvejen eller…?)
        Får Gyldendals brug af twitter folk til at læse flere bøger? Hvilke bøger? Hvem er på Twitter? Hvad er deres forhold til litteratur i forvejen?

        Undskyld at jeg lige cirkler om Gyldendal, men nu var det lige en mulig case.

        Reply
        1. ICH Post author

          Jamen, Gyldendal ér jo en af mine cases, så det er såmænd fint nok. Jeg er også ude i noget med læsevaner og så videre, men først skal jeg lige vide, om de overhovedet tjekker deres respons på dén måde. Jeg skal hen til dem ganske snart!

          Reply
  3. Pingback: Kontrakt – og hvad så? | Speciale i nordisk sprog og litteratur

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>