Problemformulering

Jeg har nu i flere dage arbejdet med min foreløbige problemformulering. Formuleringen er rygraden for hele opgaven, det er dén, det hele omhandler. Selve dét, jeg vil skrive om og behandle i specialet. Og jeg vil gerne dele den med dig, kære læser, og jeg ser hellere end gerne, at du giver dit besyv med i kommentarfeltet! Jo flere øjne på materialet, jo flere synsvinkler og jo flere muligheder for at skære sløjheder fra og udvælge guldet!

Formuleringen er svær at finde! Det skal helst være noget nyt, vejlederen gider ikke læse det samme, han har læst hundrede gange før, og jeg gider faktisk heller ikke bare skrive og lære det samme, som hundrede andre allerede har gjort. Samtidig skal det være relevant og have noget med mine faglige kompetencer at gøre, du ved, analysen og refleksionen underbygget med teori og i dette tilfælde empiri. Og det skal have en eller anden form for værdi for erhvervslivet, fordi jeg gerne vil have et job bagefter!

Der er altså meget, der skal rammes.

Indtil videre føler jeg mig lidt u-original. Jeg har fundet på noget, men jeg er ikke sikker på, det er helt godt. Det behøver sådan set ikke være guldkorn allerede, for den problemformulering, jeg angiver i specialekontrakten er foreløbig, og den endelige titel for opgaven indgives først en måned før aflevering af specialet. Men jeg vil gerne være forholdsvis klar i mælet, så jeg har noget meget konkret at arbejde med, fordi jeg har en lille tendens til at lade mig distrahere og sidetracke, og det vil jeg jo, trods alt, helst prøve at undgå.

Min foreløbige problemformulering ser derfor sådan ud:

“…en undersøgelse af Twitters iboende kommunikative muligheder, når det anvendes som kommunikationsplatform og -medie til at skabe opmærksomhed omkring en given virksomhed/institution, samt betydningen af og mulighederne for videre udnyttelse af denne opmærksomhed.”

Jeg er i udgangspunktet meget godt tilfreds. Jeg overvejer dog, om der skal tilføjes et “og begrænsninger” i forbindelse med mulighederne, og jeg overvejer, om det alligevel er lidt for bredt; og jeg overvejer, om det overhovedet er relevant for mine kommunikationsfaglige kompetencer; og jeg overvejer, om det er særligt nyt eller værdifuldt for verden og erhvervsliv.

Men alt det må jeg vende med vejlederen. Og ham ser jeg i morgen. For i morgen skal jeg nemlig til Aarhus og underskrive min specialekontrakt!