De stærke mennesker i Rusland

Ind imellem er der forlag og boglader, som udlover et eksemplar af en bog mod at få en anmeldelse. Og da Arnold Busck viftede med Leif Davidsens nyeste roman om Rusland, var jeg ikke sen til at række hånden op og råbe “Pick me!”

Dels fordi jeg er vild med Rusland, dels fordi jeg elsker at læse, og (mesten)dels fordi jeg godt kan lide udfordringen ved at skrive forskellige genrer. Og nu, hvor jeg arbejder med litteratur på biblioteket, er det oplagt at få stivet anmelderevnerne af.

Uden mere snak bringer jeg her min anmeldelse af Leif Davidsens roman Patriarkens Hændelige Død. Fortæl gerne, hvad du synes om bogen, hvis du har læst den.

patriarkenshændeligedød

Leif Davidsen er altid en fornøjelse at læse. Hæsblæsende plot, smukke beskrivelser og personer, man kan mærke indeni, er noget af det, der gør hans bøger gode og levende.

Ved romanens start er hovedpersonen i Grønland; Adam er en overfladisk tv-meteorolog, som filmes i heltepositur til et program, der er vand på møllen for klimapanikkerne. Han er flot, knalder lidt til højre og venstre, er klar over sine commitment issues og keder sig i sit job i fjernsynet. Han får at vide, at hans tvillingebror, som arbejder for den russisk ortodokse kirke i Moskva, er død, og han må rejse til Rusland med sin mor for at ordne sagerne efter dødsfaldet.

Efterhånden som begivenhederne ruller sig ud, og Adam vikles ind i de mere og mere suspekte hændelser, som omgiver tvillingebrorens død, bliver han klogere. Han lærer, at han ikke er all that all the time. Han er blot en brik i et større spil, og den viden er med til at udvikle ham. Ikke mindst igennem forholdet til de to russiske kvinder, politibetjenten og den unge pige, som er så forlibt i Adams hellige bror, bliver han smerteligt klogere på livet og sig selv.

Og som læser og tilskuer til det hele bliver man klogere på Rusland. Morens fortælling danner god grobund for alle misforståelser og de vilkår, som er så svære for almindelige vesterlændinge at sætte sig ind i. Ikke alt bliver forklaret, det er jo ikke en historiebog, men vi er med på, hvad det er, moren flygtede fra i sin tid, og hvorfor det er så svært at vende tilbage både for hende og for Adam.

Desværre er der i starten af bogen et par sproglige fejl, som skæmmer læsningen for en pedant som mig. Et russisk gadenavn skrives forskelligt blot fire linjer fra hinanden, og rock’n’roll skrives forkert, men de fleste vil måske blot læse udenom, så det skal ikke dryppe malurt i bægeret over en roman, der er en vellykket thriller såvel som et fint personportræt og introduktion til Rusland.