Fandme fremragende

For en uge siden havde vi et arrangement på biblioteket omkring bogen Verdens Hårdeste Job, der fokuserer på den stigmatisering, man som arbejdsløs i dagens Danmark udsættes for. I oplægget fortalte forfatter (og meget andet) Pernille Marott, at blot en ud af syv i landet arbejder med noget, de faktisk brænder for. Det er trælsomt få.

Jeg kan godt tage mig selv i at tænke med længsel på den periode, hvor jeg kunne sove til kl. 8 hver eneste morgen, når jeg nu skal op lidt over halv syv. Og i weekender uden planer elsker jeg at rutte med tiden, ligge på sofaen med en bog og være længe om at koge gele eller bage rugbrød.

Men faktisk elsker jeg min hverdag. Lige fra jeg slår øjnene op, og til jeg lukker dem igen. Jeg er nemlig den ene af syv, og jeg føler mig utroligt heldig for det.

Hver dag går jeg hen på biblioteket og boltrer mig i sprog, formuleringer, projekter, puljeansøgninger, oplæg til kolleger, oplæg til (udenlandske) gæster (i dag på russisk!), sociale medier, planlægning af indholdsformidling, pressemeddelelser, koordinering af markedsføring, grafisk design, bestilling af juletræer (!), skrivning af julekort, annoncering, aktiviteter i Kulturhuset, Biblioteksklubben, blogindlæg, brevpapir, facebookopdateringer, tweets og Instagrams.

Nogle opgaver er lette, nogle af dem er svære, og nogle opgaver er så svære, at jeg går lidt i panik, når jeg skal i gang med dem. De fleste af opgaverne gør mig klogere, og samtlige gør mig gladere. Jeg elsker virkelig mit job.

Jeg får udfordringer dagligt, der er mange ting, jeg ikke har erfaring med og må lære forfra. Det kræver energi og vilje, og jeg knokler løs, for viljen har jeg, og energien får jeg af at løse de svære opgaver. Jeg lærer virkelig, hvad jeg kan, og hvad jeg nemt kan lære, og jeg kan mærke, at jeg styrkes fagligt og personligt hele tiden. For slet ikke at nævne de gode kolleger, som giver anledning til smil, latter og hovedbrud gang på gang på gang.

For nyligt blev mit vikariat forlænget for anden gang, og jeg kan nu se frem til at være #BibloIbs helt frem til marts, og dét vil jeg nyde. Også når vækkeuret gør væsen af sig i mørket kl. 6.40 i morgen.