Om kommunikatøren

Iben Christiane. Og så Hansen.

Midtsjællandsk århusianer.

I midten af 30’erne. Lidt endnu.

Bachelor i russisk og retorik.

Cand. mag. i nordisk sprog og litteratur. Blogger sjældent, men kløgtigt. Tweeter ganske ivrigt. Fotograferer alt for meget mad og dårlige vaner på Instagram.

Arbejder som formidlingskonsulent på Randers Bibliotek.

Underviser i dansk sprog og kultur for Rotarys udvekslingsstuderende på Nørgaards Højskole.

Tekstforfatterpraktik i reklamebureauet adformation, hvor jeg efterfølgende har arbejdet med sociale medier for blandt andet Sønderborg Lufthavn.

Er glad det meste af tiden. For bøger, film og i særdeleshed spændende, dejlige mennesker. Og musik da! Som jeg synger med på, hvilket jeg hellere må undskylde for med det samme.

Mest af alt fagnørder jeg. Jeg elsker sprog. Jeg elsker finurlige formuleringer. Jeg græmmes, når jeg ser fejl. Både egne og andres. Det kommer sig af min filosofi om, at alt er kommunikation, og at det skal virke og være effektivt, ellers er det ligemeget.

Send mig en mail, hvis du vil vide mere.

Sådan kan jeg godt se ud. Foto: Adam Bindslev

Sådan kan jeg godt se ud.
Foto: Adam Bindslev

 

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.