Tekstens opbygning

Tit vil det ikke være nok med muligheden for et eneste budskab i en tekst, oftest har man som afsender brug for, at modtageren får bredere information, mere baggrund eller ekstra viden, og det kan man faktisk også nemt få med i en tekst uden at miste budskabet. Det kræver bare, at du har styr på rækkefølgen og opbygningen af teksten.

Som jeg nævnte i sidste indlæg, er det vigtigt at du fortæller hovedbudskabet tidligt i din tekst, så ingen er i tvivl om, hvad det handler om. Men vi kender alle til artikler, blogindlæg og kronikker, som indeholder langt flere oplysninger og indhold end bare et helt kort budskab, og de kan sagtens være gode og nemme at læse alligevel.

Det kan de, fordi journalisterne og andre skribenter bruger noget, der hedder informationshierarki. Det er ikke sikkert, de alle er bevidst om det, nogle mennesker har et naturligt talent for det og behøver aldrig overveje, hvad de laver, men langt de fleste af os er nødt til lige at bruge lidt tid på at finde et skelet til vores tekst.

Som før nævnt skal du begynde med pointen, med hovedemnet for den samlede tekst, så du slår rammen fast, men herefter er det op til dig som afsender at vurdere, hvad der er næstvigtigst, tredjevigtigst og så videre.

Måske skal du sende en pressemeddelese om, at dronningen kommer til byen, og så er dét pointen og skal fremgå i både overskrift, manchet og første afsnit. Allerede her kan du se en prioritering i dit stof. Overskriften behøver strengt taget ikke være andet end ‘Dronningen besøger Aarhus’, for wow, det er det nye, det vigtige, og det, som din læser skal opdage, når de læser din tekst.

Manchetten kan så indeholde lidt mere info, hvor besøgets indhold og detaljer udfoldes. Det kan være her, du skriver, at majestæten kommer den 8. marts, og at hun skal besøge domkirken og en skole i Brabrand.

Det er først i brødteksten, du kommer med de øvrige oplysninger om besøget; fortæller hvorfor regenten besøger skolen, hvorfor de har inviteret hende, at skolens 6. klasser synger for Margrethe i skolegården, at det i øvrigt foregår fra kl. dit til kl. dat og er åbent for publikum, eller hvad det nu kan handle om.

Så har du hjulpet din læser godt i gang, og de kan med overskrift, manchet og første afsnit faktisk slippe teksten, fordi alle oplysningerne er lagt frem.

Men måske vil læseren gerne vide lidt mere, og fordi du har tjek på dit informationshierarki og siger det vigtigste først, har du efter første afsnit plads og lejlighed til at fortælle lidt baggrund og bredere, men ikke vital, information; at lærerne er spændte, du har måske et citat fra en af dem; du kan skrive, at skolebørnene har arbejdet med kongehuset for at lære mere om institutionen; du kan lige sige, at det er dronningens 117. besøg i Aarhus og så videre.

Nu har du skabt en tekst, der er nem at læse, fordi den giver læseren den fornødne information i det rette tempo. Det kan lyde svært med informationshierarki, og for mange kræver det lidt øvelse, men det er nemmere end det lyder, og øvelsen får du bedst af alt ved at kaste dig ud i det.