Velkommen!

Jeg ved godt, du sidder derude og jones’er efter nyt om mikrobiblioteker og falske titler, men først får du altså lige noget andet.

Efter en måneds praktik og en måneds ansættelse i løntilskud er min stilling her på biblioteket endnu en gang blevet ændret. Jeg har fået et to måneders vikariat som kommunikationsmedarbejder, så jeg nu ikke blot sidder og skriver blogindlæg og laver foldere, men faktisk er med på trinnet ovenover, hvor det besluttes, hvordan tingene skal udføres, hvornår og hvorfor. Og det er rigtig fedt.

Jeg går glad på arbejde hver dag, jeg har travlt, og jeg elsker det. Mest af alt elsker jeg, at jeg kan mærke, jeg fandme er god til det her. Det vidste jeg jo hele tiden godt, men det er bare dejligt at mærke, at det faktisk holder stik, når det prøves af i praksis. Så du kan roligt ansætte mig fra 1. november, når vikariatet løber ud!

Når man arbejder på biblioteket, er man ansat af kommunen, og her i Randers betyder det, at man kommer på introduktionsmøde omkring kommunens organisation og værdigrundlag, og det var jeg til i går.

Mødet varer små tre kvarter, inkluderer en YouTube-film og en gave i form af en paraply med kommunens logo, og så inkluderede det faktisk et møde med kommunens leder. Det var nemlig kommunaldirektør Hans Nikolaisen selv, der tog ordet og viste alle os nye, hvad det vil sige, at være ansat i Randers Kommune. Og det er storartet kommunikation på flere planer.

For det første er kommunaldirektøren vant til at stå foran en større flok og fortælle om kommunen. Han er en god ambassadør, kender værdigrundlaget og kan fortælle med stor etos og troværdighed, om det faktisk forholder sig sådan i kommunen.

Og for det andet er det et rigtig godt træk, fordi det viser alle tilhørerne, os, de nye, at vi er vigtige. Der arbejder 7500 i kommunen, og når det netop er chefen selv, der tager sig tid til at stå og sige ‘goddag og velkommen’, sender det et klart signal og viser os, at enhver i denne kommune spiller en rolle for sammenhængen i arbejdet.

Oven i hatten giver han et menneskeligt indtryk af kommunen, når han som en nydelig, intelligent mand står der og er imødekommende og opfordrer os personligt til at stille spørgsmålstegn ved ‘plejer’ på vores nye arbejdsplads.

Det er rigtig godt tænkt, og allerede mens jeg sad og slubrede i min kaffekop og overvejede, hvordan jeg lige skulle få en paraply med hjem på cyklen, følte jeg mig rigtig godt taget imod i en ellers ret stor og uoverskuelig organisation.

Stort skulderklap til planlæggeren af intromødet!

Og indtil jeg selv får skrevet mere om mikrobiblo, kan du jo læse et indlæg fra direktøren for Biblioteksforeningen, hvor han kalder idéen spændende!