Et påskeæg

Man siger tit, at skomagerens børn render rundt med hullede såler. Og at lyset hos elektrikeren ikke virker. Og det er lidt under samme overskrift vi finder min blog, der frister en kummerlig tilværelse uden jævnlig opdatering.

Og det er også stik imod det første og vigtigste råd, jeg giver enhver virksomhed, når de spørger til sociale medier; hvis I skal være der, skal I være der for alvor. Og man kan vitterligt ikke mærke alvoren, når der går tre uger uden indlæg, fordi jeg har travlt med kursus og ansøgninger.

Men nu bliver det påske, som kommer med lys og helligdage, og de gode emner ligger i en pærevælling foran mig. Der er både den virkelige verdens budskaber at knase igennem, og der er min company case, som jeg er i sidste fase med, fordi den præsenteres og afleveres om en uge, og som jeg har fået lov at skrive vidt og bredt om.

Jeg havde nok ønsket en kursushverdag med energi til flere indlæg og bedre overvejelser, men jeg tænker, at jeg er blevet ramt af virkeligheden og har fået en forsmag på, hvordan det bliver, når jeg om føje tid (forhåbentligt) kan starte i job; lange, spændende dage sammen med korte, trætte nætter. Jeg er helt smadret, men jeg elsker det. Og jeg synes faktisk godt, universet eller karma eller hvem, der står for det, kunne sende mig et job netop nu, hvor jeg ér inde i travlhed og spænding og er mere end klar til at vise alt det, jeg har lært!

Så fat mod, lille blog og trofaste skare af læsere, påsken byder måske ikke på vejr, der er til kaffe på terrassen, men den skal nok byde på lyspunkter i form af nyt fra mig.