En god pointe

For to måneder siden var jeg til et fagligt arrangement med temaet digitalisering. Deltagerne blev inddelt i grupper, hvor vi i løbet af formiddagen skulle arbejde med virksomheders forskellige udfordringer i forhold til digitalisering og komme på nogle løsninger og ikke mindst svaret på ‘hvad fanden gør vi?!’ set fra kommunikationsafdelingens synspunkt. Hver gruppe fik efterfølgende 30 sekunder til at pitche svaret foran et kamera, og idéen var, at videoen skulle klippes sammen og sendes til alle deltagere, så vi kunne se, hvad de andre havde gjort og på den måde få alle guldkorn med. 

Der er ingen tvivl om, at ledere er glade for salgstal og grafer, der kan vise, hvor succesfuld deres virksomhed er. Og de kan lide, at man siger, hvor godt det vil gå, når man søsætter dit og dat. Men salgstal er drønkedelige, og de er ikke nok, hvis man skal sælge en idé. Salgstal og intentioner er ikke spændende og god kommunikation. 

30 sekunder er utroligt kort tid, og derfor tænkte jeg, at vi skulle bruge tiden bedre end på helt abstrakt at remse gevinster og buzzwords op. Jeg greb fat i et eventyr og idéen om, at vores imaginære virksomhed kunne være helten i eventyret, jeg lavede hurtigt en god historie, og dén fortalte jeg til kameraet. 

Forleden, da jeg modtog videoen, så jeg den med stor forventning og blev rimeligt slukøret. Jeg kunne høre, at alle de andre grupper stod og sagde det, de plejer. Og det er helt rigtigt, at virksomheder skal have fokus på medier og målgrupper. Det er også rigtigt, at analyse og dataindsamling kan hjælpe med at forstå kunden og blive bedre til produktudvikling, og det er især rigtigt, at medarbejderne skal være innovative og nysgerrige. Men. Det véd cheferne godt i forvejen. Og det er virkelig kedeligt. Og vores gruppe skulle ikke være kedelige. Vi skulle inspirere, begejstre, glæde! Det er dér, man når modtageren.

Jeg kunne godt se, at vores eventyrlige narrativ ikke helt passer ind i salgssnakken fra de andre grupper, og jeg tænkte hængemulet, at vores bidrag derfor nok slet ikke var med. Videoen varer knap to minutter og ud af mere end tyve deltagende grupper, er blot seks kommet med i den færdige video. De fem af præsentationerne får omkring ti sekunders taletid hver, og den sidste præsentation får næsten 30 hele sekunder, som faktisk er en fjerdedel af filmen.

Det er min eventyrpitch, som får lov at være med næsten helt uredigeret. Og det illustrerer så fint hele min pointe med netop at lave pitchen sådan. De øvrige grupper kommer med bud på tiltag og planer, de fortæller, hvad de har tænkt sig, og én af dem nævner endda ‘gode fortællinger’ som metode. Men de siger det bare, ingen af dem gør det. Vi gjorde det. Og vi fik taletiden.

Du ved det godt. Show it, don’t tell it! Så her er videoen: