Skriveværksted 24.10.24

Bagefter var der kun stilhed. Den larmede.

De stod i en cirkel omkring hende og vidste, at en af dem før eller siden ville bryde stilheden. Men de vidste alle, at hun aldrig mere ville lave en lyd. De så på hinanden med våde kinder, og en af dem åbnede munden. De andre så på ham; vil du sige noget? Men han lukkede munden igen og trak på den ene mundvig.

Den yngste gik frem og kyssede kvinden i sengen på panden. Nogen måtte få det første ord, og det blev lillebror med farvel. Det lille ord, som blev sukket ud, fik de andre i gang. Ja, farvel, sagde den ældste. “Far vel, faktisk.” Bryder man stilheden, bør man vel gøre det korrekt, han trak på skulderen. De andre mumlede også farvel og god rejse, og en af dem sagde endda ‘Gå med Guds fred’.

Flere af dem klemte en andens hånd eller skulder. På bløde fodsåler gik de ud af det lyse rum, og lod stilheden blive tilbage.

(Ti minutters skriveøvelse med emnet ‘stilhed’.)