Uge 25 2022

Peter vågner og strækker sig, han gaber og ser til siden, men Line sover endnu. Hun ligger med åben mund og trækker vejret i langsomme, dybe drag.

Peter smiler og rejser sig fra sengen. Han går ud i køkkenet og sætter kaffe over. Han laver den stærk, som han ved Line bedst kan lide den, og så går han ud på terrassen foran sommerhuset. Den ligger i skygge indtil solen om et par timer kommer oven for granerne.

Peter sætter sig på det yderste af de efterhånden slidte brædder, som udgør terrassens kant. Han kan høre en sur solsort i hækken og en gransanger siger tiff taff i nærheden, så måske går der en kat rundt i krattet et sted. Inde fra køkkenet kommer den stille klukken fra kaffemaskinen, og Peter går ind og tager et krus frem, imens den brummer og gør sig færdig. Han fylder kruset og hælder både mælk og sukker i, og så stiller han det ind på natbordet ved siden af Line. Han kysser hende på panden. Han ved, hun vågner om lidt og bliver glad for kaffen.

Ude i køkkenet lægger han boller klar på risteren, før han går ud i haven. Han går ned bag bilen og stiller sig i striben af sol mellem deres bærbuske og naboens gyvel og laver sine øvelser. Bøjer og strækker og når næsten himlen, selvom der er langt derop her midt på sommeren. Til sidst lægger han sig, så lang han er, på det bløde græs og lukker øjnene. Han bliver der et par minutter, mens han mærker sin krop og bare trækker vejret ind og ud og ind og ud.

Bagefter går han ind i køkkenet, som er helt mørkt efter solen lige i øjnene, men Line er oppe. Hun står ved brødristeren og vender bollerne og sikrer, at ingen bliver brændt.

Lars er vågnet og har sat nogle æg over, det var en god ide. Han står foran komfuret og drikker appelsinjuice. Peter kigger på sin søn og smiler. Og så kysser han Line på skulderen og går hen til køleskabet og tager ost og smør ud, så det kan komme på bordet.

Lars spørger efter klokken og siger, han har glemt at tage tid på æggene. Han er generelt ikke god i køkkenet, men har en sær og næsten overnaturlig evne til at vide, hvornår æg har fået nok. Han står lidt og kigger på gryden, og så tømmer han den for varmt vand og fylder den med iskoldt fra hanen, så æggene får et chok og holder op med at koge. Han stiller tre æg i bægre og lader sin søsters plus det femte, ekstra æg, ligge i det kolde vand. Mille sover længe, men hun vil sikkert godt spise et koldt æg, når hun kommer op. Eller to, når hun nu kan.

Peter, Line og Lars sætter sig til bords, og Lars har straks efter næsen i en bog. Han begyndte i går, men er allerede næsten halvvejs, så det var godt, han i år fik tre bøger til ferien i stedet for de sædvanlige to. Line sidder med avisen og smiler ad en artikel om politikeres sommerplaner. Hun spilder æggeblomme på nederdelen og tørrer det af med servietter, men det efterlader en plet.

Hun trækker på skuldrene og hælder mere kaffe op. “Tak, skat”, siger hun ud i luften. Peter blinker til hende, og hun fniser lidt, før hun vender tilbage til avisen og sin over med smør og syltetøj.

Peter tager blokken og kuglepennen fra bordenden og går i gang med at skrive indkøbsseddel. Lars bliver færdig og rejser sig, han sætter tallerken og glas hen i vasken, lægger de to æg i køleskabet og tager bogen med sig udenfor.

Line rækker Peter en sektion, og de sidder en tid og læser avis og drikker kaffe. Så synes Peter, de skal komme videre, og de rydder bordet, skyller servicet af og pakker muleposerne. Den ene af dem fylder de med flasker og dåser, før de trækker cyklerne ud fra skuret og kører mod Brugsen med pant og indkøbsseddel.

Solen står næsten midt på himlen nu, men træerne skygger for vejen, så de får gåsehud på overarmene og lårene, når de cykler i vinden. Morgenerne er lune, men formiddagen er endnu ikke varm.

Peter lægger kartofler og asparges i kurven, og Line henter noget persille i en lille potte. Den kan plantes ud bagefter til alle de andre, som ikke holdt fra én sæson til den næste, uanset hvad de prøvede. Yoghurt og fløde i kurven, de er løbet tør for karry, Peter finder nogle nakkekoteletter og henter en frisk rosmarin i grøntafdelingen. Kaffe må de også hellere købe, før de løber tør.

Foran de mange flasker med rosé og hvidvin møder de parret nede fra nummer 9, og de hilser og taler om sommerens planer. I aften ses de nok på stranden, men ellers skal de lidt ud at rejse og kommer først i sommerhuset om halvanden måneds tid, når de skal bruge den sidste uges ferie herhjemme.

Konen bemærker, at der jo skal ordnes noget ved huset, men manden, hvis navn Peter har glemt, smiler til hende og synes, det det må de jo lige se på, når det bliver tid. Han mener ikke, der behøver blive lavet så meget. De ønsker alle sammen hinanden en god sommer, og de ses jo nok, før den er forbi igen. Peter og Line går til kassen og hører parret fra nummer 9 tale om, hvilken vin der er bedst til hvid fisk. Peter ser på roséen i kurven, den er halvtør og fin til gris.

Kassedamen smiler til dem og kører deres varer igennem. Hun er forsigtig med urterne, som hun stiller ved siden af dankortautomaten, så de ikke bliver mast, når de tungere varer kører ned og samler sig for enden af båndet.

Line pakker varerne i poser, og Peter betaler med det fælles dankort og ønsker kassedamen en dejlig dag. Han håber, hun har tid til at nyde solen.

Ude ved cyklerne siger Line hov og løber ind igen, mens Peter står og balancerer med to cykler, der hver har en kurv og en mulepose fyldt med varer bagpå. Line kommer hurtigt tilbage, og hun har en pakke frossen suppe med og to isvafler. Suppen lægger hun i muleposen med mælk og kød, og isen rækker hun til Peter.

“Jeg synes, vi skal gå hjem”, siger hun, og de åbner isene og trækker af med hver deres cykel i hånden. De slentrer og bestemmer sig for at tage de små stier, som løber mellem sommerhusvejene hele vejen hjem. Senere er der nærmest kvælende varmt på stierne, som er fulde af græs og solskin, men her ved middagstid er de lune uden at være for meget. Det er en dejlig vej at gå, og isen var en god ide. Line er enig.

Hjemme i sommerhuset kan de se, at Mille er kommet op, men hun er også væk igen. Hun har altid været glad for at passe sig selv. Lars ligger i hængesofaen på den store terrasse og læser.

De voksne sætter varerne væk, og Line koger nogle æg til frokost og kartofler til senere. Peter går ud og hælder toiletrens i wc’et og begynder at skure væggen i brusenichen. Bagefter får vasken en tur og toilettet skures. Han skyller gulvet, toilet og vask over med bruseren skruet op på det varmeste, og så tørrer han toilet og vask af med en klud.

Line spørger, om de skal støvsuge, men ingen af dem gider, så hun tager en kost og fejer grannåle og små, tørre græsstrå sammen på gulvet. Der bliver slæbt meget ind gennem sommeren, og hun tager måtten foran havedøren ud og ryster den, før den bliver lagt på plads og kosten stilles væk.

Så går hun ud og slår græs, og Peter finder knæpuden og den lille graveske og ordner bedene omkring bilen og langs kanten af huset. Line er færdig først, og hun går indenfor.

Lidt efter kalder hun og fortæller, der er frokost. De smører nogle madder inde i køkkenet og sætter sig ud foran hængesofaen med deres tallerkner. “Hvad synes du om bogen”, spørger Peter, og Lars går i gang med at forklare, at den er spændende, men han synes, de små søskende i bogen er irriterende, fordi de er forkælede. Peter smiler, det var nogenlunde sådan, han selv havde forklaret den samme bog, da han læste den som ung mand. Lars er tidligere ude, end han selv var, men Peter er glad for, at begge børn er klogere end deres forældre.

“Skal vi bade”, foreslår Lars, og få minutter efter er de tre på vej mod stranden i klipklappere og badetøj. Peter bærer tasken med håndklæder.
Vandet er stadig lidt koldt, men det frisker dem op, og Line sprøjter vand på Lars. Han står helt stift og pointerer med vred stemme og glæde i øjnene, at det må man kun, hvis man kan tåle at få en vandmand smidt på sig.

Og så dykker han og svømmer hen til Peter og skubber til hans knæ over den fine sandbund.

Peter ryger i vandet med et hvin og et stort plask. Bagefter ligger de i sandet og tørrer under solen. Line løser en krydsord, og Peter falder i søvn. Lars går ud i vandet igen, og før de alle bliver røde af solen, tager de klipklapperne i hånden og slentrer hjem.

Mille sidder på terrassen og smuldrer noget brød ud i en skål, da de andre kommer gående. Det er til egernet. Hun har små pinde i håret, og hendes fødder er brune og grønne af at gå rundt i det frodige område uden sko. Peter kysser hende på hovedet.

“Har du spist”, vil han vide, og Mille nikker. Hun har også sat kaffe over, og Lars vrænger ad hende. Peter lover ekstra jordbær til den af dem, som går ind efter kaffen og den sandkage, som står i skabet, og de enes om at dele opgaven mellem sig, og de fire sidder i hver deres stol med kaffe og vand og kage og bøger og avis og solskin.

Line rejser sig efter en times tid og rører en dressing sammen til kartoffelsalaten, og Peter kommer ind i køkkenet for at marinere kødet i olie, eddike og rosmarin. Line kommer over og læner sig op ad ham.

“Hej”, siger hun stille ind til halsen under hans øreflip. Han svarer og holder om hende. Hun dufter af hav og solskin og håret ligner korn på en mark. Peter klemmer hende og kysser hende langsomt og længe, før han slipper og bliver færdig med kødet til aftensmaden. Han tænder op i grillen.

Line skænker noget rosé i de store ballonglas, og hun laver en kande med hyldeblomstsaft og danskvand til børnene.

Kødet syder på grillen, og mors kartoffelsalat er uden karry. Men Lars, som er så kræsen, har godkendt den. Mille fortæller, at hun har spist dunhammer, da hun var ude i formiddags.

“Det vidste jeg slet ikke, man kunne spise”, svarer Line og ser forbløffet på sin store datter.

Solen trækker om bag husets tagspids, så terrassen ligger i skygge, og Peter henter trøjer til dem alle sammen.

“Skal vi ikke vente med jordbærrene til bagefter”, foreslår Mille, og så tager hun sin mor i hånden, da de går ad grusvejen ned mod vandet.

Parret fra nummer 9 står i kanten af marehalmen og ser på samlingen af brædder, pinde og tilsyneladende et par juletræer helt uden for sæson. Peter kan pludselig huske, at manden hedder Søren.

De smiler til hinanden, og parret løfter deres plasticvinglas til en skål. Peter lader som om, han letter på sin høje hat som hilsen.

Båltaleren er grundejerformanden, og hun fortæller om lys og liv og kærlighed. Hun minder om, at man skal værne om minutterne, før de løber fra os. Alle er enige og klapper højt.

Bålet flammer op, og alle får røg i øjnene, mens de synger om hekse og kløver og køer og glædesblus. Der er bål langs hele vigen, kan de se.

Peter klemmer Lines hånd, og hun lægger sit hoved på hans varme skulder. Ved siden af dem står Mille og holder om sin lillebror. Han har har lukket øjnene, og de har alle sammen røde kinder. Hjemme på køkkenbordet venter desserten på dem.

Glædelig Sankt Hans.