Kend din målgruppe

Hver gang du sender noget ud i verden, er det meningen, nogen skal læse, forstå og evt. handle efter det, du skriver. Det betyder, at din noget af det vigtigste som afsender er at overveje, hvem du skriver til. Det er afgørende, for modtagelsen af det, du skriver, at du véd, hvem du sender det til, så du kan skrive til netop den modtager.

Vi kender alle sammen det med at få et brev fra kommunen eller regionen eller andre myndigheder; det er ofte skrevet i det, man kalder kancellisprog, det er fyldt med lange sætninger, svære ord, måske endda paragraffer, lovtekst eller fagsprog fra sygehuset eller ejendomskontoret.

Pointen er, at det kan være helt utroligt svært at forstå, når man står med et brev i hånden, og det er en skam. Det er dels ærgerligt, hvis folk misforstår alvoren i et brev fra hospitalet, eller hvis nogen undlader at handle, fordi de ikke forstod en formulering.

Men mest af alt er det helt forfejlet, hvis modtageren står med en tekst, han eller hun ikke forstår pointen med. Og det er aldrig deres skyld; det er altid afsenders ansvar, at modtageren kan forstå budskabet. Og det begynder altså med, at du véd, hvem du henvender dig til og formulerer dig tilsvarende.

Du skal ikke skrive arbitrær og diskrepans, når du hænger en seddel i lille Viktors børnehavegarderobe om luffer, der bliver forbyttet eller væk, ligesom det ikke er hensigtsmæssigt at skrive ‘lissom’ eller bandeord i et brev til en advokat omkring skel-diskussionen med naboen.

Du skal slet og ret kende din modtager og møde dem med et sprog, de kender. De fleste ting kan skrives meget sværere end nødvendigt, og stort set alting kan skrives så nemt, at enhver kan forstå det. Du må gerne stille krav til din modtager, du må gerne regne med, at de er kloge og indsigtsfulde, men det er en balancegang, og det bedste, du kan gøre, er at kende modtageren.

Vid, hvem du skriver til, så kan du ramme dem.