Velkommen på Twitter

Vi kender alle til det med at komme til fest et sted eller i en sammenhæng, vi ikke helt kender og er trygge ved. Krammer vi eller giver vi hånd? Tager vi mere end ét glas velkomstdrink? Klapper vi efter talen? Eller synger bravo bravissimo? Og hvor ér toilettet henne?

Til fester kan man heldigvis forholde sig lidt passivt i begyndelsen, lure alle de andre deres tricks og kendskab til sfæren af og så finde sig til rette i en blanding af sig selv og selskabets konventioner for opførsel.

Jeg hører fra mange, at de synes, sociale medier er svære at komme i gang med, fordi ‘alle de andre kender det hele’, og ‘jeg er bare udenfor’. De mener, løbet er kørt, men det er det ikke. For sociale medier er som så mange andre sociale sammenhænge, og ligesom ved sommerfesten på det nye arbejde eller ferniseringen for en kunstner, man aldrig troede, man skulle se selv, kan du sagtens lure tricks af de andre og undgå at falde igennem.

Den største hæmsko for at få succes på sociale medier er som regel afsenderen selv og den angst, han eller hun har for at fejle eklatant og blive buhet ud. Men ligesom folk ved fester selv var nye engang, er folk på sociale medier også søde til at hjælpe i gang og da især til at være overbærende for rookie mistakes. Og vi buher slet ikke.

Som regel lader vi ting slippe forbi ubemærket, hvis det ikke er af helt ekstraordinære proportioner. Og hvis det er vigtigt, er der som regel nogen, der lige rækker hånden op og fremviser faux pas-skiltet. Og selv når det sker, er det på en fin måde, som ikke hænger dig ud; oftest vil folk skrive direkte til dig, så ingen andre kan se det, eller så blot personer, I begge følger, vil kunne se det.

Der er ingen grund til ikke at kaste sig ud i det. De næste par indlæg vil handle om Twitter, og hvordan vi bruger det, og hvad vi får ud af det. Du kan lægge ud med at oprette en profil og følge mig. Jeg lover dig, vi er søde!