Uge 46 2022
Der var engang en mand, der lignede alle de andre mænd på arbejdet. De var klædt i jakkesæt og stive skjorter, og de kom ind ad døren hver morgen og gik hjem hver eftermiddag med en mappe i den ene hånd og telefonen i den anden. Han boede i et hus som lignede de andres, deres biler var ens, og deres børn gik klædt i de samme tern og gik i de samme skoler. Hans kone var god til at lave mad, og der var altid strøgne skjorter i skabet, og sådan var det hjemme hos alle de andre, han kendte.
På kontoret talte de ofte om, at kvinder i vore dage var skingre og krævede for meget plads og satte for mange grænser. De var enige om, at det var dejligt at være mand og sidde øverst i fødekæden, for når man skaffer pengene, kan man også bestemme, hvordan verden hænger sammen. Sådan var manden skabt til at lede, og sådan kunne de lide det, skulderklappede de hinanden, og han lo og nikkede.
Hans kone var i hvert fald ikke skinger, og hun krævede ikke plads. Hun fik børnene op og i skole og hjem og til fodbold, og hun brændte aldrig sovsen på, hun var pæn at tage med til fest, og hun elskede sin mand og var glad for, at han var sådan en stabil fader, der sørgede for penge, så hun kunne holde hus og hjem. Og han var glad for sin kone, og han var glad for sine børn, og han kunne lide sine kolleger og holdt af sit arbejde.
Han holdt ikke af de mange timer fra hjemmet, og han holdt ikke af tonen og de skarpe jakkesæt og kravet om spidse albuer. Han drømte om et hus i vandkanten, et liv i en lille by, hvor tiden strakte sig, og han kunne gå på arbejde i cowboybukser og bluse og komme hjem før den sene tv-avis og kysse konen og lege med børnene og ikke sidde med arbejde hver weekend og gå glip af livet. Han havde engang sagt det til konen, da de lå i sengen og overvejede en efternøler. Hun havde rejst sig på albuerne og set på ham med smalle øjne. Hvis han ville leve så sølle, måtte han gøre det selv, for mænd er mænd, og kvinder passer børnene, imens manden sørger for resten.
Så det var blevet ved dén snak, og når de var i sommerhus, og han stod ved grillen, drømte han om en verden, hvor en mand var en mand, som han helt selv ville være det.