Uge 6 2022

De kom ind fra stoppestedet ved den lille bager, som de gjorde hver onsdag morgen. I dag var der kun plads til to af dem på bageste række, så den ene satte sig på det ledige sæde ved siden af mig. Deres snak holdt pause, imens de fandt deres pladser og med svisj og svusj fik viklet sig ud af tørklæder, taskestropper og tykke jakkeærmer. Rundt om dem spredte sig en duft af frisk, frossen luft og emmen af mindst tre slags parfume.

“Ej, ved du ikke, hvad et dick pic er”, lød det vantro fra den ene, og det afstedkom et suk fra de to andre.

“Jo, Jose, selvfølgelig ved jeg, hvad et dick pic er.” Den anden på bagsædet fniste, og stemmen fortsatte “men det var første gang, min mor havde Nils med hjemme, og jeg var stadig skidesur over det med blusen, så jeg gad sgu da ikke sidde og bare høre hende være sådan helt… tuttenuttet med en eller anden idiot.”

Pigen ved siden af mig, som åbenbart var Jose, kom med noget, der næsten ikke lød som ‘nåh’, men som var nok til at blive godtaget af de to andre. Eller måske var det slet ikke vigtigt for pigen med de lange, lyse krøller og den høje pige med kort hår og bøjle. Jose havde kommunefarvet hår, som var sat op i hestehale ligesom alle andre gange, jeg havde set dem i bussen.

Selvfølgelig vidste de, hvad dick pics var. Og måske var det en selvfølge at tale med sin mor om det, når man spiste aftensmad. Eller måske var det en selvfølge at trykke på morens knapper med pikante emner over middagen med en ny stedfar. Eller hvad denne Nils var.

“Og det var så perfekt,” fortsatte krøllerne, “for hun havde lavet medisterpølse og kartofler og sovs, så jeg spurgte, lige da Nils skar i pølsen som den allerførste. Imens den lå på panden.”

Den høje af pigerne fniste, og Jose ved siden af mig kom med et udbrud, der måske var endnu et “ej”. Hun sad lidt uroligt.

Jeg havde hovedet drejet væk, og mit blik løb ud over markerne langs vejen. Jeg lod mig ikke mærke med noget.

“Min mor gik helt i stå så” sagde krøllerne videre “og hun blev hvid i hovedet og hendes øjne flakkede mellem ham og mig. Hun skulle klart til at sige en hel masse, men så lagde Nils pølseenden over på min tallerken i stedet for hans egen og sagde, om jeg ville have to kartofler og lidt sovs med.”

Hun smækkede med læberne, som om hun havde taget læbestift på og sendte luftkys til morgenen.

Jeg lagde benene over kors og drejede hovedet længere om mod vinduet. Rettede mine tomme øredutter og viklede deres ledning lidt rundt om fingrene.

Jose ved siden af mig drejede sig, så hun sad helt med ryggen til. Hun dæmpede stemmen, da hun spurgte, om Nils havde gjort det med vilje.

“Altså for sjov? Altså som et jokesvar, eller hvad? Altså.. er han sådan…cool nok?”

Krøllerne vidste det ikke helt, men den lange af pigerne mente, at det måtte han jo være, når han gjorde sådan. Krøllerne troede mere på, at moren aldrig ville tage ham med hjem, hvis han faktisk var cool og typen, der gjorde den slags med vilje.

Jose sagde med stor sikkerhed i stemmen, at han helt sikkert bare var superkikset. “Så klam” var dommen.

Åbenbart var ordet klam noget, der mindede krøllerne om, at Søren havde sagt noget åndet sidste gang, de havde engelsk.

Ni minutter senere, da pigerne havde viklet sig ind i ærmer, stropper og smukke tørklæder igen, anede jeg stadig ikke, om Søren var læreren eller en af drengene i klassen, men jeg forstod, at det var helt i skoven at sige, man ikke måtte have kort bluse på i timen.

Deres parfumer hang stadig over sæderne, og jeg kunne ikke lade være at tænke på, om Nils vidste, man ikke måtte sige den slags.