#Unfollowgate

På Twitter kan man se, hvor mange followers, man har, lige så vel som man kan se, hvor mange man selv følger. Begge dele kan udbygges med diverse værktøjer, som fortæller hvor mange nye followers eller unfollows, man får. Nogle af disse værktøjer fortæller endvidere, hvem det er, der unfollower/affølger din profil. Og her starter balladen.

I går var der nogen, som nævnte med navn, hvem der havde affulgt. Og det viste sig hurtigt, at det ikke er comme il faut at tale højt om det på Twitter.

Se antal tweets, followers og following.

Personligt holder jeg ikke øje med, hvor mange der følger mig. Jeg får besked i mit feed, hver gang jeg får en ny follower, men jeg får ikke at vide, når nogen vælger at affølge, og det er ikke noget, jeg holder øje med. 

For de fleste er det en positiv ting på Twitter, at fokus er ikke på, hvor mange eller hvem, der følger en, men på indholdet. Derfor er tweets om, at Ditten eller Datten har affulgt nogen for det første ikke interessante. For det andet svarer det til at pege på Ditten og Datten i skolegården og råbe, at de ikke ville følges hjem fra skole.

Det er unyttigt, ingen har gavn af den information, og så er det ufikst. Det skabte ret hurtigt røre, og mange tweets i løbet af eftermiddagen handlede om, at det var fjollet at nævne navne, og lige så mange handlede om, at det var fjollet at brokke sig over andres brug af Twitter.

Jeg synes sådan set, begge fløje har ret. Ingen bestemmer jo, hvad man skriver på Twitter, og sådan bør det være. På den anden side synes jeg ikke, nogen bør hænges ud, fordi de vælger at følge eller affølge nogen. Jeg gad ikke selv deltage i det i går, fordi jeg synes, det bliver metatåbeligt at brokke sig over, hvad folk skriver, jeg vil langt hellere bare ignorere det.

Derudover har Twitter altså en bug, som gør, at den nogle gange affølger for en profil, og så er det jo endnu dummere at pege fingre og udråbe ‘Unfollow!’. Så kan man sende vedkommende et direkte svar med @brugernavn, hvis det er så vigtigt, og spørge, om det mon var meningen. Det er hændt for mig flere gange, og det er en fin måde at løse det på.

Summa summarum; du bestemmer naturligvis selv, hvordan du bruger Twitter, men det bliver aldrig fin stil at pege fingre, ligesom det heller ikke bliver fin stil at forsøge at presse andre brugere ind i konventioner om opførsel. Uanset hvor flertallet ligger.