Nyt fra Biblioteket

Min praktik er for længst overstået, og som aftalt med biblioteket blev den fortsat med en løntilskudsstilling. Det vil sige, at jeg stadig får dagpenge, men får chancen for at lave noget reelt arbejde og få god erfaring med mine forskellige personlige og kommunikationsfaglige kvalifikationer.

Jeg bruger både Adobe-pakken og mine sproglige og tekniske evner hver eneste dag, og jeg elsker det. Jeg vokser med hver opgave og bliver grundigt funderet i min faglige kunnen, som rækker rigtigt langt. Jeg har en god chef, som giver mig masser af ansvar og lader mig afprøve gode ideer, og så er kollegerne de sødeste og dygtigste folk, som svarer på mine uendeligt mange spørgsmål, griner af mine jokes og bare generelt er enormt rare.

Min stillingsbetegnelse er kommunikationsmedarbejder og du kan se min medarbejderpræsentation og lidt af mine online bidrag bibliotekets hjemmeside. Siden er lavet i Drupal, og selvom jeg kun har kendt lidt løst til det førhen, bruger jeg det nu uden problemer hver eneste dag.

Hjemmeside og blog er ikke det eneste, jeg arbejder med. Vi har for tiden gang i en længerevarende kampagne omkring bibliotekets åbningstider, og der har jeg lavet både annoncer, roll-ups og foldere ud fra et design, biblioteket før har brugt.

Folder med info omkring åbningstider.

Folder med info omkring åbningstider.

Avisannonce med info om åbningstider

Avisannonce med info om åbningstider

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lige nu er RandersUgen i fuld gang her i byen, og det betyder både koncerter, fadøl og masser af glade mennesker i gaderne. Det betyder også, at der på biblioteket har været mange aktiviteter for børn og deres forældre, og mit bidrag til bibliotekets sjov og ballade i denne uge har været mikrobiblioteket og de falske titler.

Mere om det senere!