Analysens svære kunst

Disse analyser af tweets bliver ved at volde mig problemer.

Først var det, fordi jeg har svært ved at holde mine vurderinger ude af selve analysen. Analysen er en striks opremsning (i ordentligt sprog, forstås, ikke bare ‘og så, og så, og så’) af indhold uden en egentlig forholden sig til det opremsedes betydning. Betydningen behandles nemlig i vurderingen. Som kommer for sig selv. Efter analysen! Det falder mig utroligt svært. Men nu har jeg måske opdaget hvorfor. I hvert fald kan jeg mærke, at der er stor forskel på de tweets, jeg undersøger.

Mange af økonomi- og indenrigsministerens tweets er præget af personlige holdninger og hverdagsbetragtninger. Og de er helt umulige at have med at gøre. Der er intet sprogligt mønster i dem, der er ingen sammenhæng i emner, det er blot betragtninger leveret hulter til bulter. Og der er intet indhold. Ikke noget, der skal kommunikeres; noget, folk skal forstå og forholde sig til. Det er varm luft. Og varm luft er utroligt svært at analysere og vurdere, og analysen ender med at blive en sludder for en sladder, sniksnak som selve tweetet!

Tager jeg derimod fat i de politisk orienterede tweets fra samme afsender, er der masser af kød på knoglen, om jeg så må sige. Der er sproglige mønstre, som gentages; der er tegnsætnings- og udtryksovervejelser; der er billeder med formål, der er dybde. Eller sagt anderledes; der er indhold.

Så herfra vil jeg dybdeanalysere et enkelt politisk tweet fra fru ministeren, og derefter gruppeanalysere (det er langt fra så frækt, som det lyder) en stribe af de mere blandede bolsjer i Twitterstrømmen.

25 dage endnu. Med ny playliste fuld af rytme og ro i hjertet. Rytme