Uge 35 2022
Døren gled ikke i efter dem, så han satte ballerne imod og lænede sin ryg ind på den. Han mærkede klikket fra smæklåsen, og han kunne stadig høre deres stemmer ude på trappen. Tonen var let, det havde også været…
Uge 32 2022
De havde sået og troet. De havde luget, de havde passet og plejet. Vandet havde de også. Og så havde de håbet. De havde bedt, de havde hekset. De havde danset i nattemørke og fuldmåneskin. De havde givet jorden deres…
Uge 31 2022
Manden stod på perronens knasende asfalt i vindjakke og lyse shorts og så ind i toget. Han havde krammet sin søn og sagt tak for en dejlig ferie, og han var sluttet af med at sige ‘jeg elsker dig’, før…
Uge 29 2022
Trækvognens små hjul knasede adstadigt i gruset. Det var længe siden, der var faldet regn her, og de mennesker, som havde til huse i haverne ved siden af stien, kunne se deres græs forvandle sig til tørre strå under solen….
Uge 28 2022
Der stod en bænk i parken, og på bænken sad en mand. Ingen kunne se, hvor længe han havde siddet der, men det var noget mere end ti minutter. Det havde ikke regnet hele natten, men hans ansigt var alligevel…
Uge 27 2022
John traskede hen ad vejen, som han gjorde hver dag på sin hjemvej. Han kom forbi marskandiseren og stod et øjeblik og så ind på varerne i vinduet. Der var heller ikke noget interessant i dag, og han traskede videre…
Uge 26 2022
Der stod et træ midt i det hele. Sæsonen var halvvejs, og træet stod smukt og flot. Fuldt af grønne blade, som var gået fra en sart farve, der næsten kunne lyse, til en mørk og dyb grøn. Snart ville…
Uge 25 2022
Peter vågner og strækker sig, han gaber og ser til siden, men Line sover endnu. Hun ligger med åben mund og trækker vejret i langsomme, dybe drag. Peter smiler og rejser sig fra sengen. Han går ud i køkkenet og…
Uge 24 2022
Det gule gardin blafrer og lukker lyset ind i glimt. Solen står op på den anden side af huset, men i den højeste sommer skal den ikke langt over havet, før alle rum på skolen får et lysvæld ind fra…
Uge 23 2022
“Hvordan fanden skriver man en palindromtekst”, tænker Morten. Han skubber til sit keyboard og vælter kruset, og selvom han har drukket al sin kaffe, løber der noget ud på bordet. Det fylder mere, end han troede muligt med så få…
Seneste kommentarer