Endelig, endelig!

I går postede jeg et link til et indlæg, som direktøren for Biblioteksforeningen har skrevet om vores mikrobiblioteker. Det meste er taget fra den pressemeddelelse, jeg skrev og sendte til såkaldt ‘biblioteksfaglige medier’ i vores pr-register. Resten er hans egen holdning, og han skriver, at han synes, det er spændende, hvordan Randers Bibliotek for ganske få midler (fire fuglehuse, 100 kasserede bøger og min tid) har skabt opmærksomhed omkring både bøger, læsning og selve biblioteket.

Opmærksomhed var netop pointen, da min chef og jeg satte os ned for at brainstorme og få gode ideer til, hvad vi kunne finde på i forhold til markedsføring af biblioteket i RandersUgen. Vi var lidt sent ude, så det skulle kunne løses hurtigt, og vi er en offentlig virksomhed, så det skulle helst ikke koste alverden. Og så opstod ideen om mikrobibliotekerne. Fuglehuse, hvor man kan tage en bog og eventuelt lægge sin egen, hvis man vil. Kæft, det var smart. Og det lader til, at det faktisk har virket. Jeg havde i hvert fald travlt med at få fuglehusene fyldt op, efterhånden som de blev tømt af læseglade randrusianere.

Og de falske titler?

Min hjerne kører ofte rundt i ord og vendinger, den har altid et lille fokus på sproggøgl og sjov. Og så kom jeg simpelthen til at tænke på, hvis man nu troede, at Ken Folletts store værk hed Jordens Gøgler, ville det være sjovt. Og hey, der er jo masser af bøger, man kan fejlhøre eller -læse titlen på, så det var bare i gang!

Vi fik lavet otte forskellige bogmærker med de falske bogtitler og lagde dem på caféer rundt omkring, og så stak jeg nogle af dem ind i bøgerne til mikrobiblioteket. Og faktisk fik vi ret hurtigt en mail fra Morsø Bibliotek, som kunne tænke sig at lave postkort med vores falske bogtitler, som kunne uddeles ved Kulturmødet her i august. Absolut også en stor succes for mit lille markedsføringshjerte.

Som jeg skrev omkring på de sociale medier; “Vi kalder det #BibloIbsWIN”