Kapitel 20

Tab og vind

Egern bruger ikke sokker, men Nisse Bents hoved er fyldt med levende billeder af egern, som hopper rundt i striksokker. Det ligner en slags sækkeløb for samlere, og da han ser en busket hale i grenene over sig, kommer han til at fnise. Holger klatrer ned og spørger, hvad der er så sjovt. Nisse Bent hoster bare lidt og siger, han har hørt, at nogen råber om sokker.

Ja, dét var da en værre redelighed, siger Holger med øjnene rullet helt om i nakken. For egernene har altid haft en dejlig sok i reden, og den luner og er god at sove på, men de skulle jo gøre rent og ordne, for det er snart jul, og der må være lidt pænt, og så havde de taget alting ud af reden; sokken, blade, mos og småtteri, og de havde lagt det på en gren, som de altid gør, men vinden puffede, så alt trimlede ned, og da Holger nåede skovbunden, var sokken væk.

Tænk sig, som de havde frosset! Ungerne havde ikke helt haft held med at forklare andre, at de faktisk ledte efter sokken, og den forblev fortabt. Det er noget skidt, det kan Nisse Bent godt høre. Men Holger blinker, dagen efter var yngste kommet med en striksag, og den havde varmet dem i reden lige siden. Sådan kan det gå, ikke alt er elendighed, og det skal nok blive jul.

En striksag? Nisse Bent har spidse ører, og hans øjne bliver større, jo mere Holger siger. Han kender den striksag. Det er hans hue. Og egernet har den i reden! Det går ganske enkelt ikke. Nisse Bent er huens rette ejermand, og Holger må straks aflevere. Holger bliver spids i ansigtet. Hvis han skal af med huen, vil han have noget. Måske den blå striksag. Nej, men futtehuen hører jo til inde! Den er bare til låns, den kan Nisse Bent da ikke give væk. Men sådan er det, noget for noget, basta.

Huen er fundet, huen er tabt, og det bliver da aldrig jul? Hvordan overtaler han egernet? Hvad kan han give i stedet?

#balladenomnissebent #juleibsfortæller #strenglillegnaver #strengmenfair #ordnungnusssein #nuerdetnokforbi #semedimorgenhvisdetnualligevelblirved

Nisse Bent er træt af egernet Holger