Kapitel 23

Dagen før

Nisse Bent kan høre regn på taget, og han behøver slet ikke at se ud for at vide, at det er en helt grå dag. Loftet er koldt, men der lugter brunt og brændt, og måske får han en bedre velkomst, hvis han går i køkkenet i dag.

Kurven med striksager står i bryggerset, og Nisse Bent får lidt blødere trin. I bunken ser han den fine, røde vante, som han fandt i haven, og som var rigtig dårlig til at være hue. Ved siden af vanten ligger en blød, strikket fut uden sin makker. Der kommer en duft som af selve himlen fra døren til fadeburet, og han finder nogle fine kager med mandler derude, men et blødt sted midt i hans mave laver en slags knude.

Det er ikke rigtig fair, at han går rundt med futtehuen, når den nu er nogens. Det er heller ikke helt fint, at han rapser fra kagedåser og køkkenbord, som han gør. Nisse Bent lægger kagerne fra sig og går tilbage til bryggerset.

Futtehuen krævede lidt tilvænning, men den har været ham en varm og god ven, når hans egen hue nu er væk. Den er bare ikke hans. Han sukker, men sådan er det.

Nisse Bent lægger futten i kurven, så den får selskab af sin makker og af den røde vante. Han retter det hele an så fint, som han kan, det er bedst sådan her. Der må være andre måder at varme hovedet og fylde maven på, det hele virker ikke længere så vigtigt.

#balladenomnissebent #juleibsfortæller #håbetertabt #alterude #julenersikkertogså #kigligemedimorgen #tænkhvisdetnublevjulalligevel

Nisse Bent går fra kassen med vanter og futter