Tiden skifter
Jeg er glad for julen. Og jeg er nok gladere for julen end de fleste.
Hver december skifter jeg navn på sociale medier til PamjuleIbs, og så går jeg og nyder november og december, og helt ind i januar bærer jeg julens ånd med mig rundt.
Men selv hos mig må realiteterne sandes; juletræer slatner hen uanset hvor meget de vandes, så før eller siden må de ud.
Det blev i dag.
Jeg skulle egentlig lige sidde og læse i min bog, men jeg blev rastløs og tænkte, jeg måske kunne danse lidt uro ud af kroppen. Så jeg satte musik på og gav mig til at ryste alt, jeg har.
Og da jeg stod der midt på stuegulvet ved siden af de stadigt mere hængende grangrene, kunne jeg da også lige tage bare lidt af pynten af træet og få det pakket væk.
Og så fik jeg tømt hele træet. Lagt pynt væk i de rigtige pakker og æsker og silkepapir og arrangeret så sirligt, som det behøves, i de to store kasser af vores og med en smule i oldemors kasse ved siden af.
Nu er kun lysene tilbage på træet, pynten i hele huset er pakket væk, og de to store, røde stjerner, som lyser i vinduerne i alrummet og i stuen, skal også ned. Men stjerner og træ får dog lige lov til at stå natten over og hygge om os, give os et sidste skær af juleglans i hjemmet, før vi overgiver os.
I dag har jeg tilfældigvis også spist sæsonens første fastelavnsbolle, og det kan egentlig godt være, at den var årsag til mit stemningsskifte, for nu er det en anden tid.
Fra i morgen er det blot vinter, mørkeste januar, med blæst og kulde. Og for tiden gudskelov sne og frost, men det forsvinder vist om et par dage, og så.
Og så!
Så er det faktisk bare vinter, og der er længe til ægte omskift med bedre vejr og dejligt lys.
Men i det mindste ér der så fastelavn med boller på vej. Der er kyndelmisse, som jeg for en gangs skyld har tænkt mig at markere som andet end bare min salig faders fødselsdag. Og en dag bliver det forår med guleste solskin og varme på bare tæer, der vover sig ud en morgenstund. Det er okay. Vi venter bare så længe og nyder det, vi får lige nu.
Midvinter.
