Velkommen

Det er mig, der er Iben Christiane, som følges af Hansen, og hvis du er på siden her, kender vi sikkert hinanden fra Twitter eller Instagram, hvor jeg ærligt skriver om godt og skidt i mit liv.

Jeg er syg af stress, jeg har ADHD, og jeg har så utroligt mange tanker om livet og verden, som jeg gerne vil dele ud af.

Hver gang jeg prøver at skrive noget større eller mere end de 2200 tegn, Insta fx. tillader, går jeg i stå af præstationsangst, fordi jeg synes, det forpligter, når jeg råber ‘Se, jeg har lavet noget!’

Derfor ender jeg med aldrig rigtig at lave så meget, og det irriterer mig, så nu gør jeg denne her side til et uformelt udstillingsvindue, hvor jeg ikke altid råber, at jeg har lavet noget, men bare laver noget for min egen skyld og kan slippe angsten for at falde igennem og ikke være god nok. Det bliver en pærevælling, og det er en prøvesten, og det er for at gøre mig glad.

Måske er der også andre, som bliver glade for det, og det er så mit sølverfor.