Arbejdsproces

Jeg har nogle problemer i forhold til det her speciale. Det har haltet lidt, og nu er der allerede næsten gået tre af de seks måneder med næsten ingenting.

Nu har jeg dog opdaget, hvad (i hvert fald nogle af) problemerne er.

Først og fremmest har jeg utroligt svært ved at samle mig, ved at sætte mig koncentreret og fokusere på lige dén ene ting, jeg er i gang med. Nu er det ikke, som før, på den måde, at jeg farer fra én tekst til en anden, til en tredje og videre til noget praksis, fordi jeg ikke kan finde det rette sted at starte. Det er simpelthen, fordi jeg ikke har disciplin nok til at sætte mig til at læse – og så ikke lave andet! Det må kunne oparbejdes, så det øver jeg mig på. Blandt andet med hjælp fra altid kloge Mette, som engang skrev en blogpost om, hvordan man med planer og struktur kan nå nærmest alting, hvis man deler sin dag ud i tretimersintervaller. Og jeg gør det blandt andet også ved hjælp af tomater. Og ved hjælp af simpel viljestyrke. Jeg kan jo godt sidde i et par timer og læse, uden at skulle andet. Det er bare at gøre det! I gang!

En anden udfordring er, at jeg har mange af mine tekster fra nettet, hvilket betyder, at jeg må læse dem som .pdf’er på computeren. Jeg kunne naturligvis printe dem ud, hvis jeg ville, men det er flere hundrede sider, og som de fleste ved, rækker en SU ikke til helt så meget papir og printerblæk. Ej heller miljøet! Så jeg kæmper mig igennem dem på min lille 11″ computerskærm, men jeg kan mærke, at skærmlæsningen tager rigtig meget af min læsehastighed. Jeg læser simpelthen langsommere, når jeg læser på computeren. For slet ikke at nævne noterne!

I første omgang læste jeg teksterne, highlightede med gul markering og skrev gule noter i selve dokumentet for efterfølgende at gennemgå dokumentet og skrive noterne ned i hånden. Helt umuligt! I anden ombæring har jeg således skrevet noter i hånden, imens jeg har læst dokumentet. Det har fungeret bedre, men er langt fra optimalt for én, som mig, der er vant til at lave en masse noter i margen, mens jeg læser. Noteskrivningen har altid hjulpet mig med at huske det læste og ikke mindst med at finde de enkelte passager igen, når de skulle anvendes i min egen tekst. Nu har jeg papir efter papir med noter, citater og små sidetal. Det burde fungere i praksis. Og jeg kan også huske, hvad jeg har læst. Så langt, så godt.

En tredje og (i denne omgang) sidste ting er, at jeg spænder ben for mig selv. Jeg er stadig i en udvælgelsesfase, hvor jeg skal læse mangt og meget, finde nogle pejlemærker og teoretikere og arbejde videre dérfra. Men jeg har brugt alt for megen tid på at nærlæse teksterne. Jeg har læst dem intensivt for at være sikker på at få det hele med, når jeg blot skulle læse dem ekstensivt, få et overblik, notere mig pointer i forhold til mit eget arbejdsområde, opdage konflikter mellem skribent og tidligere teoretikere og dermed bruge teksterne som base for videre research og skrivearbejde.

I går knækkede jeg koden og fik vristet mig fri af langsommelig nærlæsning. Jeg fik pløjet mig igennem 200 sider på (forholdsvis) kort tid, og noteret mig det vigtigste og relevante i forhold til Twitterbrug og retorik samt hvilke diskussioner med tidligere teori, den skrivende gik ind i. Og så gik jeg videre til at finde tekster af netop dem, hun gik i dialog med. Sådan skal det gøres.

Nu er arbejdsplanen først og fremmest praktisk; jeg skal få styr på danah boyd og komme godt i gang med en præsentation af hendes pointer vedrørende sociale medier. Det vil sige fem sider nu og her. Ti, når ugen er gået!

Det bliver en øvelse i at skrive, hvad jeg ved, læse andre teoretikere og skrive igen. Sådan, ja!