Første vejledning

I går var jeg til min første egentlige vejledning hos specialevejlederen, og det indeholdt både overraskende og ganske ventede elementer.

Det ventede var kommentaren om, at jeg skriver fint. Rent sprogligt er der i mine femten sider ikke noget at komme efter*, jeg formidler fermt mine pointer i et fint og forståeligt sprog. Ikke den store overraskelse, da det er dét, samtlige underviseres feedback har udtrykt, og netop hvad vejleder selv sagde, sidst jeg afleverede en opgave til ham. Men det er under alle omstændigheder rart at vide, at dét ikke er noget, jeg skal bruge den store energi på, jeg skal bare blive ved, som jeg plejer.

En overraskende vending var derimod, at han syntes, min analyse var fin. Det er endnu et tidligt stadie i processen, så der er ikke alverdens analyse at tale om, men de fem sider, jeg har sendt, er altså gode. Jeg, som altid har kæmpet og kæmpet med analyse!

Måske er det, fordi retorikken giver mig nogle helt specifikke værktøjer til analytisk brug, måske er det, fordi jeg før har arbejdet intensivt med retorisk analyse (og elsket det!), måske er det, fordi emnerne tweets og Twitter har min interesse, så jeg bedre evner at tænke bredt og analytisk spørgende. Det er ikke til at sige. I hvert fald ved jeg nu, at analysen ikke skal gøre mig så bange, at jeg slet ikke evner at skrive et ord. Jeg kan nemlig godt.

Men! Det store men.

Indtil videre har jeg mestendels skrevet om mine egne erfaringer og indsigter med og via Twitter. Og det er jo aldrig meningen med en akademisk opgave. Jeg skal bruge teorien!

Teoretikernes indbyrdes diskussion skal danne grundlag for min egen vurdering. “Tese, antitese, syntese”. “Den ene siger, den anden siger, jeg mener følgelig”. Og det véd jeg jo godt. Problemet har været, at jeg hele tiden har følt, at jeg ikke kunne starte på noget uden samtidig at sjofle noget andet. Det har resulteret i en faren omkring og lidt læsen hist og lidt løs skrivning pist, uden at jeg samlet har fået lavet noget ordentligt. Ergo har jeg slet, slet ikke kunnet fokusere på læsning af bestemt teori til fordel for anden.

Vejleder har dog givet mig et solidt puf i en bestemt retning nu. Han bad mig om at bruge en uge eller to udelukkende på teori omkring Twitter. Læse teoretikerne grundigt, find deres pointer, og præsentere dem på en håndfuld sider.

Gøre det samme med Martin Listers teori omkring nye medier, overveje, hvordan dét forholder sig til Twitter og ligledes præsentere ham og hans pointer på et par sider.

Og herefter bruge en uge eller to på teori omkring den retoriske situation. Læse Bitzer grundigt, følge op med de efterfølgende kritikere Hauser og Vatz, hvad siger dé til Bitzers tanker, hvad siger det i alt om den retoriske situation. Præsentere det på en håndfuld sider og så skrive, hvad jeg selv mener, det betyder for Twitter, når Lister og Twitterteoretikerne tages med i overvejelserne. Og når jeg selv gør.

Sende det hele til vejleder og være klar til næste vejledning.

…det lyder vældig simpelt. Om det ér det, er jeg ikke helt sikker på. Men jeg er motiveret, og jeg vil gerne videre nu.

Derfor starter jeg med at pløje det meste af Danah Boyds publikationer igennem, fordi hun er en af de (endnu) få, der har skrevet om Twitter og Twitterbrug.

Vejledningen har virkelig været en saltvandsindsprøjtning, som jeg kan mærke, jeg har trængt til; jeg var kørt et par dage ud af et skævt spor og følte egentlig ikke, at jeg gad hverken retorik, Twitter eller speciale. Men nu gider jeg det igen. Jeg véd, jeg kan, og jeg gør det! Så vi ses, når jeg har noget samlet at sige om Danah Boyd og hendes teorier omkring Twitter!

 

*jeg har selv opdaget lidt småvåseri og kommafejl, men intet, der ikke vil fanges i egen korrektur forud for en aflevering.