En anledning til nye begyndelser

I går skrev jeg om det her med at begynde et nyt år med intentioner når som helst, man vil. Og måske er du ikke helt så laissez faire med igangsætning og timing og har svært ved bare at vælge en random dag at gå i gang på. Men så har jeg en glad besked til dig, for der ér nemlig en god anledning.

I dag er det forårsjævndøgn!

Det betyder i al sin enkelhed, at solen her i formiddag tipper over på vores side af ækvator og kommer op på den nordlige halvkugle. Sol, varme, forår og alt, som hører med dertil kommer os lige så stille i møde. Og det virker da som en god dag at begynde sit nye år, synes jeg.

Jeg selv har lavet en meditation og prøvet at tømme min mentale rygsæk for alt det, jeg slæber med mig fra et liv med oplevelser og erfaringer, som jeg ikke længere har brug for eller godt af. Jeg har lavet yoga, drukket te, taget den med ro og hørt blød musik – i dag er fokus på at have det dejligt og mærke verden.

Rundt om markerer folk forårsjævndøgnet på alle mulige måder med ritualer og ceremonier og tak til sol og måne og den slags. Det er ikke lige mig alt sammen, men jeg har stor respekt for folks personlige ritualer og for de mange ting, som jeg ikke selv forstår, men som betyder noget for andre mennesker. Ritualer er personlig mening, og jeg har tænkt på, at jeg i år selv vil markere jævndøgnet som forårets komme.

Det er første gang i årevis, at jeg har en have at lege i, og det udnytter jeg. Jeg har købt frø til en masse krydderurter, og de skal alle sammen forspires herinde i varmen, og hvad kan vel være bedre end at så dem netop i dag med forårets første dag? Der kan i forbindelse med jævndøgn læses meget om månefaser og magi, som jeg ikke nødvendigvis tror på. Måske ér det også bare et himmellegemes position, der ændres i forhold til os. Men det giver mening for mig at sætte frø i jorden netop, som solen kommer med sin varme og sit liv.

Og tænk nu engang, hvis der er noget om det! Så jeg griber chancen og lader min jævndøgnsfejring gælde spirer og havens liv. Det er under alle omstændigheder også svært for mig at trække en helt skarp grænse mellem mit rationale og min hang til hokuspokus.

Jeg går nok også i haven og laver et bål. Tager kaffe med ud i en termokop og sætter mig med min lille notesbog og skriver ned, hvad jeg gerne vil opnå inden næste jævndøgn, som er i september. Så har jeg min lille side med intentioner at se på, læse og huske på i løbet af sommeren. Jo mere jeg er opmærksom på det, jo større er chancen for, at jeg kommer i mål med noget af det.

Måske tager jeg tykt tøj på og sidder derude, indtil det bliver alt for koldt. Det er jo stadig midt i marts, så det er ikke alt for sent, kulden lander. I går aftes ved 19-tiden var jeg ude at gå og se sort sol over engene, hvor vi bor, og det var en vældig frisk omgang om næsetippen og de bare hænder, skal jeg hilse at sige. Men det skulle blive nogenlunde vindstille og solrigt senere i dag, så måske vil det være dejligt bare at sidde derude og mærke lyset ændre sig lige så stille, høre fuglene skrue ned og se ind i flammerne. Egentlig bare sidde og mærke tiden gå.

Og selvom man ikke tror på magi, virker det nu lidt magisk at stå op til en morgen fuld af rimfrost og senere kunne sætte sig udenfor i solen og nyde varmen. Denne her årstid er særlig, og måske er der en ganske særlig kraft i dag? Jeg ved det ikke, men jeg vil gerne tro det og gå ud og møde jævndøgnet med bevidsthed om, at mulighederne ligger derude, hvis vi tager dem.

Jeg prøver.